Der er penge at spare på a-kasser og fagforeninger

Det kan nogle gange godt virke som én stor jungle af a-kasser og fagforeninger, når man prøver at navigere rundt efter den rette løsning for netop en selv. Der er et stort udvalg af både a-kasserne og fagforeningerne, de minder meget om hinanden, og det kan således være svært at kende forskel.

Har du også problemer med det, kigger vi her på nogle områder, du kan holde øje med til.

 

A-kassernes priser er næsten ens

A-kassen er statens måde at håndtere dagpengene på. De sørger for udbetalingen, men dagpengesatsen er bestemt af staten, og således er der altså hverken penge at spare eller tjene på den side. Dog koster det jo penge at være medlem af a-kasser, så her kan muligvis spares en smule. Problemet er bare, at deres medlemspriser er ret ens.

Konkurrencen blandt a-kasserne er hård, og det har bragt priserne i bund. Det koster derfor blot i omegnen af 400-500 kr. pr. måned at være tilmeldt, og priserne varierer kun meget lidt. Dermed kan der spares i omegnen af 100 kr., hvis du vælger den allerbilligste, men det er ikke nødvendigvis noget, som kan anbefales. A-kassens kendskab til netop din branche er uhyre vigtig, hvis du skulle blive ledig, så det er nok bedst at vælge ud fra i det lange løb.

Er du på udkig den billigste tværfaglige a-kasse, så kan du eventuelt besøge FTF-A på www.ftf-a.dk.

Der kan spares penge på fagforeningen

Mens a-kassen hjælper dig økonomisk, hvis du skulle blive ledig, og vejleder i jagten på et nyt job, så er din fagforening der for dig, hvis der skulle opstå et problem med arbejdsgiveren og ansatte imellem. Og i valget af fagforening er der straks flere penge at spare. Faktisk så viser det sig, at prisen på den billigste og dyreste fagforening varierer med flere hundrede kroner.

Helt nøjagtigt så rangerer priserne pr. måned mellem under 100 og over 500 kroner, så prisforskellen er altså væsentligt. Er den økonomiske besparelse din førsteprioritet i valget af fagforening, kan du altså hurtigt spare mange penge pr. måned, hvis du vælger den billigste. Naturligvis er der en grund til prisforskellen, men alligevel dækker den billigste dig stadigvæk både juridisk og retmæssigt.

 

Saml a-kasse og fagforening i én

Mens a-kasserne er meget lidt varieret i pris, og fagforeningerne er det modsatte, er der faktisk allerflest penge at spare, hvis du samler de to i én. Det vil sige, at én organisation tilbyder både fagforening og a-kasse.

Faktisk så kan du spare rigtig mange penge her. Blandt de organisationer som tilbyder begge dele, kan du faktisk spare op 6.000 kroner om året. Det kan du, fordi du naturligvis belønnes af organisationen for at have samlet begge dele hos dem.
Naturligvis skal man dog være varsom med, hvad man vælger, eftersom hvad der er inkluderet i medlemskaberne varierer. Hos de billigste får man ikke nødvendigvis meget for pengene, men hvis økonomien er førsteprioritet, er der altså penge at spare.